Jens Langermann

Aut. Osteopat

Jens Langermann er autoriseret Osteopat D.O. MSc. ost. M.R.O.DK samt autoriseret fysioterapeut færdiguddannet i 2014.

Jeg har altid været interesseret i kroppen som helhed, og hvordan dens forskellige systemer fungerer i samspil og påvirker hinanden, såsom muskel og skelet, nerver, organer og kroppens metabolisme. Med min holistiske tilgang er jeg optaget af, hvad der kan forårsage eller være medvirkende til smerter og dysfunktioner, og hvilke ting der skal justeres for at få en velfungerende og sund krop. Min egen mangeårige udøvelse af ekstremsport samt interesse i kost har ligeledes ført mig mod ønsket om at forstå kroppens struktur og funktion, hvor særligt den manuelle behandlingsform har min interesse.

Som Osteopat har jeg en dybdegående viden om blandt andet anatomi, fysiologi, neurologi og biomekanik, som jeg bruger til at aflæse og forstå kroppens signaler, hvorefter jeg kan korrigere og optimere dens problemstillinger. Jeg har særligt fokus på årsagsforklaringen på mine patienters forskellige problemstillinger, da jeg på den måde har de bedste forudsætninger for at behandle den egentlige årsag til smerter eller dysfunktion.

Jeg lytter opmærksomt på mine patienters problemstillinger og sætter mig ind i hele deres sygehistorik – nogle gange kan en gammel skade, livsstil, sygdom eller indgreb være forklaringen på det nuværende problem. Med udgangspunkt i en grundig forundersøgelse lægger jeg en plan for patientens behandlingsforløb, som både kan bestå af korrigerende manuelle behandlingsteknikker, mindre øvelser eller ændringer i livsstil (herunder kost, søvn og stressorer i hverdagen).