Lider du enten af akut opstået svimmelhed eller længerevarende symptomer? I så fald er det relevant at opsøge en fysioterapeut med speciale i netop dette.
Vores fysioterapeut, Jonathan, er certificeret vestibulær rehabiliteringsterapeut og kan derfor undersøge og behandle svimmelhed relateret til det indre øre. Nogle oplever ikke nødvendigvis svimmelhed, men derimod nedsat balance. Nedsat balance ses ofte hos ældre grundet en grad af hypofunktion af det indre øre. Mange tænker ikke over det, før det er mørkt, eller de går på ujævnt underlag. Dette kræver specifik træning!
Svimmelhed kan skyldes mange ting, og kan opleves på mange forskellige måder. Alle aldersgrupper kan opleve svimmelhed. Akut opstået svimmelhed kan i mange tilfælde skyldes øresten, hvilket man med rette kompetencer kan behandle på bare én eller to konsultationer. Denne type svimmelhed vil blive udløst af bestemte hovedbevægelser, og vil som regel kun vare ca. 15-30sek. ad gangen. Dog vil den komme hver gang, du udløser denne bestemte hovedbevægelse. Du vil som udgangspunkt ikke mærke til den, hvis du er siddende og i ro.
Voldsom akut opstået svimmelhed er i nogle tilfælde forbundet med vestibularisneuritis. Denne patientgruppe opsøger ofte akutmodtagelsen grundet graden af svimmelhed, hvorfor de har behov for vestibulær rehabilitering for at genvinde det indre øres funktion igen, så snart påvirkningen af nerven har lagt sig.
Oplever du dog, at din svimmelhed kommer i anfald af længerevarende karakter af 5min-72 timer, kan der i stedet være tale om enten vestibulær migræne eller Meniere’s. Dette er noget Jonathan kan undersøge nærmere ved en konsultation.
Man kan også opleve en konstant eller tilbagevendende grad af svimmelhed. Patienter med denne type af symptomer har tit besøgt mange forskellige læger, speciallæger, terapeuter samt fået foretaget scanninger for at udelukke alvorlige lidelser. Dog er der meget sjældent noget at finde, hvorfor patientgruppen kan blive tabt i systemet. Det kan være utroligt frustrerende og sårbart ikke at blive udredt endeligt med en klar diagnose og behandlingsplan. Dog er der også håb for denne patientgruppe – det kræver blot den rette specialviden, undersøgelse og plan.
Svimmelhed skal altid tages seriøst og udredes hos en fagperson med nødvendig viden. Jonathan udreder altid for lidelser af mere alvorlig karakter i nervesystemet. Svimmelhed er en kompleks tilstand, og er dog i langt de største tilfælde i sig selv ufarligt. Udover de ovenstående lidelser og symptomer findes også andre undertyper af vestibulær påvirkning som alle bør undersøges og behandles.
Book en tid til en konsultation. Jonathan tager sig altid god til til undersøgelsen.
Book online HER
Telefon: 49 22 01 10
Email: Jonathan@ronnebaerallefysioterapi.dk